Vilkår
Handelsbetingelser
Gælder for bookinger af bilpleje hos STEAMY. Erhvervsaftaler følger den aftale, der er indgået med virksomheden.
1. Hvem er vi
STEAMY, CVR 41429925, Falkoner Allé 90, 2000 Frederiksberg. E-mail info@steamy.dk, telefon 52230202.
2. Booking og bekræftelse
Du booker på steamy.dk eller ved at kontakte os. Du får en bekræftelse på e-mail med tid, sted, bil, pakke og pris. Kan vi ikke komme på det valgte tidspunkt, kontakter vi dig og finder en ny tid sammen med dig.
3. Priser
Alle priser er i danske kroner inkl. 25 % moms. Prisen er den samme for alle bilstørrelser, medmindre andet står ved pakken. Prisen i din bekræftelse er den, du betaler. Bestiller du flere biler på én gang, får du 10 % rabat på hele ordren.
Udkørsel er gratis inden for 35 km fra Frederiksberg. Derudover betaler du et udkørselsgebyr på 200 kr, som fremgår af bookingen, før du bestiller.
Har du en gratis bruger, får du medlemspris efter den til enhver tid gældende prisliste på medlemssiden.
4. Betaling
Du betaler, når opgaven er udført, med kort eller MobilePay. Vi tager ikke betaling på forhånd. Gavekort trækkes fra beløbet. Erhvervskunder med en firmaaftale betaler via faktura efter aftalen.
5. Ændring og aflysning
Skal du flytte eller aflyse en booking, så kontakt os så tidligt som muligt, gerne senest 24 timer før. Ring på 52230202 eller skriv til info@steamy.dk.
6. Fortrydelsesret
Bookinger, der indgås online eller pr. telefon, er omfattet af 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Fristen løber fra den dag, du får bekræftelsen. Beder du os om at udføre opgaven inden for fristen, og er opgaven fuldt udført, har du ikke længere fortrydelsesret. Vil du fortryde, så giv os besked på e-mail eller telefon.
7. Når vi kommer
Bilen skal holde et sted, hvor vi lovligt må arbejde, og vi skal have adgang til den på det aftalte tidspunkt. Fjern gerne værdigenstande og personlige ting fra kabinen. Er bilen ikke tilgængelig, kontakter vi dig for at finde en løsning.
8. Reklamation
Er du ikke tilfreds med resultatet, så kontakt os hurtigst muligt efter behandlingen, så vi kan se på det. Er der fejl i vores arbejde, retter vi det. Du har reklamationsret efter dansk lovs almindelige regler.
9. Ansvar
STEAMY er ansvarlig for skader, vi forvolder ved fejl eller forsømmelse, efter dansk rets almindelige regler. Vi er ikke ansvarlige for skader, der skyldes forhold ved bilen, som var til stede før behandlingen, fx løs lak eller utætte lister.
10. Gavekort
Gavekort kan bruges til alle vores behandlinger og gælder i 3 år fra købsdatoen. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.
11. Bruger, saldo og henvisning
Det er gratis at oprette en bruger, og du kan få den slettet når som helst ved at skrive til os. Du er selv ansvarlig for, at oplysningerne på din bruger er korrekte.
Henvisningsrabatten gælder for nye kunder på deres første booking. Den der henviser, får beløbet på sin saldo, når den nye kundes første vask er udført. Saldoen trækkes automatisk fra din næste booking, når du er logget ind, og kan ikke udbetales. Ved misbrug kan vi annullere rabatten og saldoen. Vi kan ændre eller stoppe ordningen, men saldo, du allerede har optjent, kan du stadig bruge.
12. Klage
Har du en klage, så kontakt os først, så finder vi en løsning. Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk.
13. Personoplysninger
Sådan behandler vi dine oplysninger: se vores privatlivspolitik.